Skrevet af
Jørgen Jespersen, d.
11-03-2015
Er der nogen tilbage?
Jeg er en af de helt gamle. Mit 23. år begyndte i Gedhuslejren den 3.juli 1951. Sammen med 200 andre værnepligtige var vi de første danske soldater, der blev indkvarterede i det tidligere tyske lazaret. Der var to ens bygninger,
og nu var den første renoveret. Den anden kom fra oktober til at rumme 200 nye rekrutter. Firemandsstuer,det var flot, Men de toetagede senge var alle mærket Deutsche Luftwaffe. Herefter fulgte 4måneders rekruttid. Vi var det sidste hold, der kunne nøjes med
12 måneder. Vi var også det sidste hold, der bar hærens uniformer, men uden afdelingsmærke.- Derfor var vi altid rekrutter eller genindkaldte soldater.
Langt de fleste af vore befalingsmænd kom fra fodregimenterne. Jeg var i 1.deling, hvor hver fjerde
på sessionen var udskrevet til livgarden.
Efter rekruttiden kom vi ind på flyvestationen og i forskellige afgivelser. Jeg fik radaroperatøruddannelsen og forventede at komme ud på en af radarstationerne, men det nåede jeg ikke. I stedet for blev jeg ordonnans
hos gardehusarerne, indtil vi de to sidste måneder skulle samles i geleddet igen. Det blev en hård tid med 200km march og idelige kampøvelse med fremmede enheder.
Kan det lykkes at kontakte gamle gedhusarer ad denne vej?
Med hilsen fra 255Jespersen